Velkommen til Lene

Kære Kunder og frivillige

Det er med stor glæde, at vi kan afsløre at vores nye købmand i Velling starter tidligere end oprindeligt planlagt.

Lene Øllgaard Larsen starter nemlig på mandag den 7 august og vil herefter være at finde i butikken. 

I samme forbindelse vil jeg sige et stort tak til personalet Randi, Søren og Christian samt et kæmpe tak til Inge Lise for at få tingene til at hænge sammen det sidste halve år. En kæmpe opgave – ikke mindst oveni alt arbejdet med at ombygge butikken. Der skal også lyde en tak til Jette, som desværre har fået et tilbud, hun ikke kunne afslå ved hendes tidligere arbejde.

Bestyrelsen vil fredag den 1. september holde reception for Lene og samtidig fejre, at vi er færdig med ombygningen af vores butik i Velling. Receptionen vil blive afholdt mellem 15-17 i butikken.

Vi ser frem til at møde jer i butikken.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen